Beskrivelse
Peos dypeste Yoga Nidra avspenning og Chakra-sang
OM-lyden og chakra-koncentration
Nyasa er navnet på den gamle teknik, Yoga Nidra har sit udspring fra. Den går ut på at placere lydklange, mantraer, i forskellige kropsdele. Yoga Nidraen her vender tilbage til denne teknik i en form, hvor OM-lyden vibrerer i hver kropsdel, mens bevidstheden flytter sig rundt i kroppen.
Et andet tema på dette dobbelt-album er chakra-koncentration i den form, som kaldes Chakrawarohan, Chakra-sang med toner og lyde. Det er en effektiv metode til at udvikle direkte kontakt med chakraerne og chakra-områderne. I såkaldt klassisk yoga (som i moderne sprogbrug betyder yoga med et bredere perspektiv end bare dynamisk, fysisk yoga) indgår koncentration på chakraerne i mange former. Den enkleste form er koncentration på chakraernes kropsområder i bestemte yogastillinger. I nogle meditationer og i Yoga Nidra indgår koncentration på chakraerne som et element. Koncentration på chakraerne op og ned gennem kroppen kan være en egen meditation.
I Chakra-sang lader man koncentrationen få hjælp af lyde og toner, som man synger mod et chakra eller et chakra-område i kroppen. Man bruger et harmonium, et slags håndorgel (se billedet) og lader tonen og vibrationen fra instrumentet, fra lyden, man hører sunget, og lyden, man selv synger, bære koncentrationen ind til chakraet.
Chakra-sang er en færdighed som læres og udvikles. Ethvert håndværk kræver øvelse, før man mestrer det. Når man mestrer sit håndværk, kan man lave kunst med det. En helt afgørende side ved Chakra-sang er, at man giver sig hen til det, man gør. Kan man hengive sig til at synge, lytte og koncentrere, kan Chakra-sang resultere i en fin meditativ tilstand. Sindet går ud af sit normale tankespind, bliver roligt, fuldt af energi og klart.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.