Beskrivelse
Peos fire enkle Yoga Nidra avspenninger
Mellem søvn og vågenhed
Yoga Nidra er en meget effektiv afspændingsteknik. Man følger den mundtlige instruktion uden at anstrenge sig. På den måde kan man udforske forskellige grader af bevidsthed i grænselandet mellem søvn og vågenhed. Det er her, man får den dybeste afspænding både af kroppen og af sindet. En halv times Yoga Nidra er betydeligt mere forfriskende end en halv times søvn.
Yoga Nidra består af mange elementer i en bestemt struktur. Logikken i forløbet er, at man kommer i kontakt med og afspænder stadigt dybere lag af sig selv.
– Man foretager en bevidsthedsrejse rundt i kroppen.
– Man fremkalder selv tilstande af tyngde, lethed og flere andre oplevelser i kroppen, som naturligt er til stede i dybt afspændte tilstande.
– I nogle versioner af Yoga Nidra kontakter man vigtige områder i kroppen, chakraene, som er særligt følsomme for psykiske processer.
– Man fremkalder indre oplevelser af natur og symboler.
– Man opsøger en autentisk følelse af egen identitet.
I Yoga Nidra indgår også muligheden for at bruge en beslutning, som man selv vælger, et vigtigt livsperspektiv, som man gentager for sig selv. Man arbejder i Yoga Nidra med psykologiske processer på en jordnær måde.
Hovedmålet med Yoga Nidra er afspænding, en tilstand af dyb hvile, men det er også en tilstand, hvor man kan opleve en klar vågenhed og udvikle kontakten med dybere dele af sig selv.
I afspændingerne er der perioder af stilhed, hvor man selv praktiserer instruktionerne som allerede er givet.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.